Salsa – Hjemmelavet version af den mexicanske dip

af William
Salsa

Elsker du også en lækker salsa til dine nachos eller mexicanske favoritter? Salsaen er et perfekt supplement som dip eller topping til eksempelvis tacos, tortillas, burritos, taquitos, quesadillas eller on the side til en chili con carne.

Salsa går perfekt sammen med en hjemmelavet guacamole og crème fraîche til en nachos supreme; lige præcis, den med kylling og masser af ost.

I så fald er du kommet til det helt rigtige sted. Mange danskere har for vane at købe den færdiglavede salsa fra Santa Maria i det lokale supermarked.

Og bevares, den smager også helt fint… Men der er ikke noget, der slår en frisk hjemmelavet salsa, hvor du selv kan styre intensiteten og de forskellige smagsindtryk.

Mange tror fejlagtigt, det er besværligt – og rækker ud over deres evner i et køkken – at laves sin egen hjemmelavede salsa til sine nachos.

Vi lover dig, at det er super nemt at lave den mexicanske dip derhjemme, og du får herunder vores bud på den bedste opskrift på en hjemmelavet salsa – så tæt på den originale mexicanske version, dog med et par enkelte tweaks og forbedringer.

Salsa

Salsa

Print
Serveringer: 2 Forberedelsestid: Tilberedningstid:
Næringsindhold: 200 kalorier 20 grams fedt
Bedømmelse: 4.9/5
( 14 bedømmelser )

Ingredienser

  • 6 store modne tomater
  • 1 spsk. tomatpuré
  • En halv citron
  • 2 spsk. olivenolie
  • Et halvt fed hvidløg
  • Et halvt rødløg
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. rørsukker - til at fremhæve smagen i tomaterne.
  • 1 knivspids chiliflager (eller en mild frisk chili)
  • Koriander (som alternativ kan du også bruge basilikum)
  • Flagesalt
  • Friskværnet sort peber

Sådan gør du

  1. Skær dine modne tomater ud i små stykker.
  2. Hak dit rødløg, hvidløg og koriander fint og bland alle ingredienserne i en skål.
  3. Pres saften fra din citron i salsaen.
  4. Smag til med salt og friskkværnet sort peber.
  5. Mos alle ingredienserne med en gaffel og rør rundt, så din salsa bliver smattet og frigører en masse smag og væde.
  6. Lav gerne din salsa 30 minutter, før den skal bruges, så den kan trække en masse smag inden servering.

Andre læste også