Old Fashioned – En tidløs klassiker

af Sofus
Old Fashioned

Old Fashioned – er som det ligger i navnet – en af de ældre drinkklassikere. Drinkens oprindelse er, som de fleste andre klassiske drinks, en smule uklar.

Man mener, at drinken for første gang blev nedskrevet som opskrift i Jerry Thomas’ “Bartenders Guide: How to mix Drinks”, som blevet udgivet i begyndelsen af 1860’erne under navnet “Old Fashioned Holland Gin Cocktail”.

Hvorvidt det er her den klassiske Old Fashioned stammer fra, kan ikke siges med sikkerhed, da Jerry Thomas’ version var med gin i stedet for bourbon whiskey.

En anden anekdote går på, at James E. Pepper fra Louisville i 1880 opfandt den Old Fashioned cocktail, vi kender i dag. Det siges, den blev serveret for første gang på Waldorf-Astorias hotelbar i New York.

I 1960’erne blev Old Fashioned voldsomt populær, men de efterfølgende 30 år, var den lagt lidt på is.

Siden årtusindskiftet har cocktailen fundet sin vej til et stigende antal barers drinkskort, og er ligeledes blevet en del af mange danskeres drinkrepertoire.

Cocktailen blev derudover også fremhævet adskillige gange i den populære tv-serie, Mad Men, hvor Don Draper ofte skænkede sig en Old Fashioned – også midt i arbejdstiden.

Drinken har en meget skarp og kraftfuld smag, og er blevet stemplet som en “herredrink”. Vi mener dog sagtens den kan nydes af kvinder, hvis man er til en lidt skarpere drink.

Den perfekte Old Fashioned har en lækker bitter, sød, rund og afbalanceret smag, og skal serveres iskold i et lowball glas.

Old Fashioned

Old Fasioned

Print
Serveringer: 1 Forberedelsestid: Tilberedningstid:
Næringsindhold: 200 kalorier 20 grams fedt
Bedømmelse: 5.0/5
( 6 stemmer )

Ingredienser

  • 5 cl bourbon whisky
  • ½ tsk. Angostura bitters
  • 2 tsk. rørsukker
  • Appelsinskald
  • Isterninger

Sådan gør du

  1. Fyld et glas med isterninger.
  2. Hæld whisky og rørsukker udover isterningerne.
  3. Rør rundt til sukkeret er opløst.
  4. Top af med flere isterninger og/eller eventuelt en spsk. danskvand.
  5. Vrid en appelsinskald udover drinken og kom den efterfølgende ned i drinken.
  6. Kør ydersiden af en appelsinskald rundt i kanten af glasset.

Andre læste også

Vi bruger cookies til statistisk analyse, forbedring af brugervenlighed samt til at skræddersy indhold baseret på dine interesser. Accepter Læs mere