Kladdkaka – Nem, snasket og lækker

af William
Kladdkaka

Kladdkage – eller kladdkaka, som det hedder på svensk – er svenskernes svar på en lækker, klæg og snasket chokoladekage.

Den er enormt nem at lave, ikke specielt dyr i råvarer, og så kræver det ikke en konditoruddannelse at anrette den. Vi tør godt vove den påstand, at alle kan lave en succesfuld kladdkage, første gang og hver gang.

Når man som dansker hører ordet klatkage, er det nok ikke ligefrem billedet af en klæbrig chokoladekage, der umiddelbart dukker op på nethinden. De fleste danskere forbinder nok snarere ordet klatkage med de pandekagelignende kager lavet af gårsdagens rester fra risengrøden. Så for en god ordens skyld vil vi lige understrege, er svenskernes svar på klatkage, kladdkaka, altså er en helt anden type kage.

Og hvis du har læst hertil, har du nok regnet ud, at svenskernes kladdkaka ikke ligefrem er nogen helsekage. Men det nytter altså ikke noget at forsøge at spare på smørret eller sukkeret – det bliver ikke det samme, og du får ikke det her klæge, snaskede og ikke mindst usandsynligt velsmagende resultat. Snyd ikke dig selv for et stykke kladdkaka, der smager præcis, som en kladdkaka skal smage, og nyd den eventuelt med en kop kaffe for en fuldendt svensk “fika”.

I Sverige serveres den lækre kladdkaka typisk med flødeskum. Vi anbefaler dog, at du serverer den varme kladdkaka med vanilleis og hindbær.

Kladdkaka

Kladdkaka - Svensk chokoladekage

Print
Serveringer: 6 Forberedelsestid: Tilberedningstid:
Næringsindhold: 200 kalorier 20 grams fedt
Bedømmelse: 4.2/5
( 90 bedømmelser )

Ingredienser

  • 1/2 dl hvedemel
  • 2,5 dl sukker
  • 4 spiseskefulde kakao
  • 1 spiseskefuld vanillesukker
  • 150 gram smør
  • 2 æg
  • Flormelis

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 175 grader.
  2. Bland alle ingredienser bortset fra æg og smør.
  3. Smelt smørret i en gryde ved lav varme.
  4. Bland æg og det smeltede smør sammen med de andre ingredienser.
  5. Smør formen til kagen.
  6. Hæld din masse i formen og sæt den i ovnen i 18-20 minutter.
  7. Drys et tyndt lag flormelis udover kagen lige efter du har taget den ud af ovnen.
  8. Så er du færdig. Servér den varm - eventuelt sammen med vanilleis og hindbær.

Hvor stammer kladdkaka fra?

Kladdkaka er uden tvivl en svensk klassiker. Et af kendetegnene ved kladdkaka, er, at den ikke indeholder bagepulver. Det siges, at den blev opfundet under Anden Verdenskrig, da bagepulver på daværende tidspunkt var en mangelvare og svært at opstøve i Sverige.

Hvad betyder kladdkaka?

Kladdkaka lyder faktisk lidt mærkeligt, det indrømmer jeg gerne. Direkte oversat betyder det til ingens store overraskelse “klat”. Navnet skal afspejle kagens lækre klattede, klæbrige og snuskede indre.

Hvad serveres kladdkaka med?

I Sverige serveres kladdkaka typisk med flødeskum. Personligt synes jeg, vanilleis og hindbær passer virkelig godt til den tunge, varme, chokoladefyldige kage.

Hvornår er den officielle kladdkaka dag?

Tro det eller ej, men den lækre svenske chokoladekage har faktisk sin helt egen mærkedag. Siden 2008 har man nemlig hvert år d. 7 november hyldet kladdkagen. 

Det er de færreste danskere, der er klar over d. 7 november er en årlig hyldest til kladdkagen, men i Sverige er det meget udbredt at lave kladdkage derhjemme den dag. Typisk er det her man begynder at ekspirementere lidt med den traditionelle kladdkage – eksempelvis kan du forsøge dig med en variant med Kinder Maxi.

Andre læste også