Aperol Spritz – Den perfekte sommerdrink

af Sofus
Aperol Spritz

Sol, sommer og en iskold Aperol Spritz – findes der noget bedre? Den italienske aperitif har virkelig fundet vej til danskernes hjerter og er blevet en af de mest populære sommerdrinks overhovedet.

En Aperol Spritz, der er lavet rigtigt, smager af italiensk sommer og ligner en gyldenorange solnedgang. Den er sød med noter af appelsin, men samtidig en smule bitter. Proseccoen tilfører en vis tørhed til drinken, mens danskvandet gør den frisk og læskende. Alle ingredienser er afbalancerede i en perfekt smagssymfoni – hvis man altså laver den rigtigt.

Med andre ord er blandingsforholdene altså ikke ligegyldige, når man laver en Aperol Spritz. Hvis du kender din egen smag og ingredienserne rigtig godt, kan du selvfølgelig lege med balancen, så den eksempelvis bliver sødere, stærkere, eller hvad du nu kan lide. Men hvis du gerne vil have en klassisk spritz, som den bliver serveret på en restaurant langs Den Italienske Riviera, så bliver du altså nødt til at følge opskriften.

Herunder får du vores bedste opskrift på netop en helt klassisk Aperol Spritz. Servér den over en håndfuld isterninger med en skive appelsin, læn dig tilbage og nyd den perfekte livsnyderdrink.

Aperol Spritz

Aperol Spritz

Print
Serveringer: 1 Forberedelsestid: Tilberedningstid:
Næringsindhold: 200 kalorier 20 grams fedt
Bedømmelse: 5.0/5
( 10 stemmer )

Ingredienser

  • 5 cl Aperol
  • 5 cl Prosecco (mousserende vin som Cava eller Cremant kan også sagtens bruges – det vigtigste er, at det ikke bliver for sødt)
  • 1 cl danskvand
  • 1-2 skiver appelsin (økologisk)

Sådan gør du

  1. Fyld et vinglas med isterninger.
  2. Hæld Aperol og Prosecco i glasset.
  3. Tilfør danskvand.
  4. Rør let rundt og kom et par halve appelsinskiver i drinken.

Andre læste også

Vi bruger cookies til statistisk analyse, forbedring af brugervenlighed samt til at skræddersy indhold baseret på dine interesser. Accepter Læs mere